Produktvalg
×

Gå til detaljer
Varenummer

Min konto

×

Velkommen til SMC's eShop!
Har du spørgsmål eller brug for hjælp kan du klikke her. Hjælp til eShop.

Mød et stærkt hold og unikke innovationer på hi-stand M9540

SMC medbringer et udpluk af årets nye produkter.

Hvert år frigiver SMC, verdens førende producent af løsninger til industriel automation, 40 nye produkter. Messen hi-industri bliver i år stedet, hvor nogle af dem kan opleves.

De nye produkter bliver skabt ud fra vores kunders ønsker, fortæller salgs- og marketingchef Henrik Bonde Jespersen. ”Først lytter vi til vores kunder, fremstiller eventuelt et kundetilpasset produkt og dernæst undersøger vi behovet for det kundetilpassede produkt på globalt plan. Så man kan godt sige, at det virkeligt er muligt at gøre sin indflydelse og sine gode ideer gældende i samarbejdet med os.”

At lytte til kunderne er basis for SMC’s succes
2019 er et særligt år for SMC, da det i år er 60 år siden, at SMC blev grundlagt i Tokyo. Dengang - i 1959 - var man otte deltidsmedarbejdere uden telefoner. Dem måtte man låne inde hos det lille trykkeri ved siden af.

Dialogen med kunderne viste sig at være det rigtige grundlag for SMC og har været med til at opbygge koncernen til den solide virksomhed, som SMC er i dag. Det tætte kundesamarbejde er fortsat en af grundene til, at SMC i dag tæller næsten 20.000 medarbejdere på verdensplan, heraf de ca. 40 i Danmark.

Bliv din egen sensei i køkkenet
En 60-års fødselsdag er noget specielt i Japan. Den kaldes Kanreki – det japanske ord for genfødsel. ”Denne specielle fejring afspejler vi hver dag på messen kl. 15, hvor vi inviterer til kaffe og lagkage”, fortæller Henrik Bonde Jespersen.

”Og har man lyst til at blive sin egen sensei i køkkenet kan man jo deltage i lodtrækningen om en knivblok med japanske knive”, fortsætter han, ”Vi trækker lod om 3 knivsæt umiddelbart efter messen.”

40 nye produkter hvert år
På udstillingsarealet er det blevet til et pænt udpluk af de 40 årlige nye produkter. Salg- og marketingchef Henrik Bonde Jespersen fortæller, at SMC i år har valgt at inddele udstillingsarealet i mindre områder under emner som:

  • Industri 4.0
  • Emnehåndtering
  • Energioptimering
  • Elektriske løsninger
  • Kundetilpassede systemløsninger fra SMC Engineering
  • Luftkvalitet.

Endelig kan et kig i Krystalkuglen afsløre noget om produkter, der måske er på vej. ”Måske”, forklarer Henrik Bonde Jespersen, ”for en af SMC’s forcer er at udvikle nye produkter i samarbejde med kunder fra forskellige brancher. Så alle forbedringsforslag fra kunderne vil påvirke det endelige slutprodukt.”

Mød kendte ansigter på stand M9540
Henrik Bonde Jespersen slutter af: ”Du kan selvfølgelig vælge at booke et møde på standen med din lokale konsulent. Du kan også bare kigge forbi og hilse på de kendte ansigter fra SMC på stand M9540. Om du laver en aftale, eller blot kigger forbi, er en ting helt sikker: Vi glæder os til at se dig.”

26-09-2019