Produktvalg
×

Gå til detaljer
Varenummer

Min konto

×

Velkommen til SMC's eShop!
Har du spørgsmål eller brug for hjælp kan du klikke her. Hjælp til eShop.

ISO13849-1 understøttes med ventiler fra SMC

Maskinsikkerhed er fokuspunkt for alle konstruktører, hvor ISO 13849-1 sætter standarden. SMC hjælper sine kunder med at opfylde denne standard med en portefølje af 3-ports magnetventiler. Ventilerne VP-X555 og X585 er designet til at blive brugt som komponenter i kategori 3 og 4 og topper derved de øvrige sikkerhedsventiler - VP-X536, VP-X538 og VG-X87 – der også lever op til ISO13849-1.

Overholdelse af internationale maskinsikkerhedsstandarder er et must for producenter og konstruktører efter introduktionen af ​​ISO13849-1.

At arbejde i partnerskab med sine kunder og forstå deres udfordringer betyder, at SMC som verdensledende ekspert inden for automation konstant søger løsninger for at hjælpe med at nå de sikkerhedsniveauer, der er skitserede i ISO13849-1. Standarden fastlægger sikkerhedskrav og vejledning om principperne for design og integration af sikkerhedsrelaterede dele af kontrolsystemer, herunder design af software.

Som reaktion på ISO13849-1 leverer SMC en række sikkerhedskomponenter, herunder en serie af enkelt- og dobbeltvirkende ventiler til afluftning nemlig VP-X536, VP-X538 og VG-X87.

SMC har i sit udvalg af sikkerhedskomponenter yderligere to 3-ports magnetventiler - VP-X555 og VP-X585 serien - til sikkerhedskategori 3 og 4. Begge modeller har en integreret softstarter-funktion, der gradvist opbygger trykket på trykluftsystemet. Det giver en konsistens i ydeevne og fremragende sikkerhed. Der er tale om en dobbelt overvågningsventil, så hvis den ene ventil fejler, aflufter den anden, hvilket opretholder sikkerhedsfunktionen.

Salgs- og marketingchef Henrik Bonde Jespersen fra SMC siger: "Vi anerkender, at maskinsikkerhed er en vigtig del af overvejelserne for alle konstruktører. Derfor søger vi hos SMC hele tiden efter innovative måder at hjælpe vores kunder med hensyn til at levere sikkerhedskomponenter, rådgivning om produktvalg og pålidelige data om vores produkter. Disse ventiler er de ypperste i en serie af ventiler, hvor sikkerhed er hele nøglen til konstruktionen”.

Øvrige funktioner i VP-X555 og X585 inkluderer valgbar hastighed og fast åbning, der gør det let at justere trykket. Derudover leveres de med IP65-kapsling, et udvalg af sikkerhedsaftastere og muligheden for at forbinde til modulære FRL-enheder. Dette giver fremragende fleksibilitet og alsidighed samt også mulighed for at anvende ventilerne på tværs af en bred vifte af applikationer.

Læs mere om VP-X555 og X585 her.

04-02-2019