Produktvalg
×

Gå til detaljer
Varenummer

Min konto

×

Velkommen til SMC's eShop!
Har du spørgsmål eller brug for hjælp kan du klikke her. Hjælp til eShop.

Click to configure Title

Vil du være en del af et stærkt, fremtidssikret team?

Er du selvstændig, struktureret og serviceminded? 

Så kunne det være dig, vi står og mangler til vores danske hovedkontor i Horsens. Du vil få en central rolle i det interne salgsteam på i alt seks personer, der alle brænder for at understøtte salget.

 

Dine primære arbejdsopgaver

  • Salgssupport og backup for sælgerne, hvorfor du får kontakt til teknikere, ingeniører, konstruktører og indkøbere på flere niveauer.
  • Indgå i teams med sælgerne og med dig som bindeled til kunden.
  • Salg og rådgivning til kunder - vejledning i udvælgelse af de rigtige komponenter.
  • Tovholder på teknisk løsningssalg/tilbudsgivning til kunderne.
  • Udarbejdelse af tilbud for sælgerne.
  • Deltagelse i markeds- og kundeundersøgelser.

 

Dine kvalifikationer  

Du kan have flere relevante indgange til stillingen, men som den rette kandidat til stillingen bør du besidde min. 2-3 års erfaring med teknisk kundekontakt fra en lignende stilling. Det kunne være fra internt salg, teknisk salgssupport eller teknisk rådgivning. Derudover forestiller vi os, at du har følgende profil:

  • Du må gerne have erfaring med teknisk engelsk i skrift og tale.
  • Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner og nemt ved at skabe kontakt.
  • Du skal besidde en vis struktur og vide hvornår du skal gå i detaljer.
  • Du har et stort drive, der får ting til at ske og nå i mål.
  • Du er ansvarsfuld og pligtopfyldende.
  • Du har et godt humør og er med til at skabe en god stemning.

 

SMC tilbyder dig 

Hos SMC Danmark vil du blive en del af en solid international virksomhed med en klar strategi, hvor du får dygtige og engagerede kollegaer både i Danmark og internationalt. Du får muligheden for at arbejde på tværs af organisationen, og du vil opleve en stærk fællesskabsånd og en generel god atmosfære med mange sociale aktiviteter.

Som intern Sælger vil du få en varieret hverdag, og du vil spille en central rolle i et energisk salgsteam. Du vil opleve at få en grundig oplæring i produkter, forretningssystemer og salgsopgaver og vil få tilbudt løbende uddannelse på SMC Academy.

Om SMC

SMC Danmark A/S er datterselskab i den japanske, globale koncern SMC Corporation, der er en førende producent af produkter, komponenter og løsninger til industriel automation i hele verden. SMC Corporation har kontorer i 83 lande og 22.000 medarbejdere. SMC Danmark A/S har 37 medarbejdere og hovedkontor i Horsens samt et landsdækkende net af forhandlere

Lyder det som noget for dig?

Så glæder vi os til at modtage din ansøgning og CV snarest muligt. Vi afholder samtaler løbende. Du kan sende din ansøgning til Gerda Bigum Dam på g.dam@smcdk.com.